Daniel Omhu

VESTKYSTKULTUR - Genbrug med OMHU

Foto: Jeppe Kirk

Recycling-virksomheden omhu: har siden 2020 været innovativ frontløber, kreativ ideudvikler og international inspirator for opsamling af havaffald med fokus på at skabe produkter af strandet plast og gamle fiskekasser i en tidligere fiskefabrik i Hvide Sande.

Omhu: i Hvide Sande er et samlingspunkt, der nu også huser en hyggelig café naturligvis bygget af brugte paller og drivtømmer fra stranden. Omhu: er skabt af surferne Katrine Koch Frandsen og Daniel Sano Mirecki, der har valgt den danske vestkyst som deres hjem og drives af passionen for Vesterhavet og de stærke mennesker, der i generationer har skabt og formet en helt særlig vesterhavskultur. 

Min familie og jeg flyttede fra København i 2019 for at skabe plads til et mindre hektisk liv og tid til at bruge strand og hav sammen med vore børn. Så for mig er vesterhavskulturen helt klart havet og stranden. Men også fællesskaber og et lokalsamfund med sammenhængskraft. Og her bliver omhu: det kit, der opfylder mine behov og ønsker, fortæller tyskfødte Daniel Sano Mirecki, der i en årrække arbejdede hos Mærsk i København.

Hvide sande strand efterår

Foto:Jeppe Kirk

Det vi gerne vil med omhu er egentlig at informere om havplast, og hvorfor det er vigtigt at holde vore strande rene – også selvom det bare er en lille del af en større løsning, som vi alle arbejder hen imod. Vi vil gerne motivere folk til at gøre en forskel – om man samler et styk affald nede på stranden eller går amok og samler tonsvis, det er ikke så vigtigt – langt vigtigere er det at give en highfive for det affald, man har indsamlet fremfor at pege på alt det affald, der stadig ligger herude.

OMHU - Vestkystkultur - VisitVesterhavet - Daniel og Kathrine

VESTKYSTKULTUREN

En unik turistoplevelse

Foto: VisitVesterhavet

Katrine Koch Frandsen har i flere år involveret sig i en masse lokalt arbejde i Hvide Sande og projektleder af den internationale vandsportsfestival Waterz. Dels for at give noget meningsfyldt tilbage til lokalsamfundet, men også fordi begge ildsjæle helt enkelt synes det er et fedt og personligt tilfredsstillende projekt.

Vi vil også gerne danne et fællesskab om indsamling og gøre det spiseligt og sjovt at være med, så vi arrangerer ture for turister og dem der har lyst til at dukke op. Hver onsdag i sommerferien har vi en strandrensning og det er ikke bare en strandrensning - det er også en informativ rejse om det, der ligger på stranden, og hvad vi alle kan gøre.

Strandrensning-OMHU-Beach-Clean-up-Flying October-Visit Vesterhavet

Foto:Flying October

FAKTA
Omhu: har siden starten i 2020 samlet over 27 tons havaffald og har udviklet et kæmpenetværk af frivillige borgere og turister, der renser strande hver uge i sommerferien, og skoleelever der både samler affald og bliver undervist i havaffald og genbrug. Virksomheden er flittig brugt som nationalt PR-pilotprojekt i upcycling/recycling af affaldsplast samt regenerativ turismeudvikling med fokus på hele tiden at efterlade en bedre natur en den, man møder.

Mere Vestkystkultur

Hvad er Vestkystkulturen? Det er stedbundne, lokale oplevelser, som er værd at køre efter. En uniqueness og drivkraft, som bunder i de givne forhold og ambitionen om at skabe noget ”herude vestpå”.  I serien herunder er det lokale, der sætter ord på, hvad vestkystkulturen er for dem. Du kommer både tættere på dem og alt det, der gør Vesterhavet og vores område til noget helt særligt.

”Don’t be a tourist. Be an explorist.”

Merete Vigen - Vestkystkultur - Vandring
VESTKYSTKULTUR - Natur og kultur
Agnete Brinch - kunstner - Blåvand foto
VESTKYSTKULTUR - Kunst og kulturarv