Oplevelser ved Vesterhavet

"Kan I huske dengang vi...?", er ofte sådan minderne om de gode oplevelser bliver vakt til live på ny. Stederne vi besøger, menneskene vi møder, byer vi opdager og ting vi ikke har prøvet før eller vidste fandtes. Lige her ved Vesterhavet er der et væld af netop det – mindeværdige oplevelser. Oplevelser der er fulde af meget mere end vand, sand og klitter. Her får I Danmarkshistorie, opdager naturen på ny, ser det hele oppefra og dykker ned under vandoverfladen. Lige her får I oplevelser, der varer hele livet – og som I kan fortælle om igen og igen.

Kulinariske, historiske og kulturelle oplevelser

De små, de store, de hyggelige, de fine og de originale – spisesteder. Langs den jyske vestkyst og ved Fjorden er der et hav af spisesteder, der venter på at byde jer velkommen og give jer smag på Vestjylland. Foruden de kulinariske oplevelser, kan I mæske jer i den vestjyske kultur, der på mange måder er godt plantet i den vestjyske muld. Her kan I grave og opdage sider af historien, som I endnu ikke har opdaget.

Daniel fra Omhu taler om hav affald

Bliv inspireret

Foto: VisitVesterhavet
Grafik
VisitVesterhavet

Støt lokale oplevelser

Ringkøbing-Skjern og Varde kommune er danmarks mest besøgte feriedestination. Et væld af oplevelser har de seneste år understøttet og manifesteret turismeindustriens størrelse og rolle i lokalsamfundet. Mange af oplevelserne er baseret på kultur, historie, natur og traditioner. Oplev lokalt når du er på ferie, så bidrager du til lokale arbejdspladser og et større udbud for kommende gæster. 

Læs flere gode råd til en mere ansvarlig Vesterhavsferie her

Danmarks erhvervsfremmbestyrelse