Varde Ådal Lam
Varde Ådal Lam er et økologisk familiedrevet landbrug med egen gårdbutik og -slagteri. På de vestjyske marker græsser lam, kvæg, grise, ænder og kyllinger. Gårdbutikken er selvbetjent og har åbent alle dage fra 08.00-20.00.
Varde Ådal Lam er et familiedrevet landbrug ved Nationalpark Vadehavet, som sætter økologi og dyrevelfærd i højsædet. Jorden dyrkes, så Varde Ådal Lam er selvforsynende med foder. På de øvrige arealer produceres der kartofler, grøntsager og vinterfolde til dyrene.
I vores selvbetjente gårdbutik har vi et bredt udvalg af gårdens egne varer og andre lokale specialiteter. Vi sælger kød af egne økologiske lam, kvæg/okse, gris, ænder og gæs, men vi har også salg af økologiske ost, vin, honning. Derudover kan der købes kaniner og vildt, lammeskind, blomster og forskellige specialiteter som snaps, salt, chokolade, marmelade osv.
Butikken er selvbetjent – men Eva er som oftest lige i nærheden og kan hjælpe Jer med eventuelle spørgsmål samt gode ideer til tilberedningen. I gårdbutikken kan der betales med Mobilepay, betalingskort og kontant (kun danske kroner).
I gårdslagteriet er der sikre og kvalitetsbevidste ramme og dygtigt personale der har dyrevelfærden i fokus. Ved at kunne slagte på gården, undgås unødig transport af dyrene.
Foruden de mange dyr på gården, findes også en hyrdehunde ved navn Tikki af racen Border Collier. Den bruges til at flytte fårene, og er derfor trænet til at være hyrdehund. Derudover er der også gårdkatte og den forkælede labrador Aija.