Skov - Familie - Barn

Forår og påskeferie for hele familien

Foto: Kelly Sikkema

Få inspiration til aktiviteter for hele familien på jeres ferie eller ophold ved Vesterhavet.

Familie på cykeltur
Niclas Jessen

Tag ud på cykeltur

En cykeltur ved Vesterhavet byder på masser af frisk luft og gode naturoplevelser for hele familien. I kan tage ud og opleve området på egen hånd eller benytte jer af nogle af de mange fastlagte ruter. Har I ikke plads til cyklerne i bagagen, så er der gode muligheder for at leje cykler i området.

Bunkere ved Vesterhavet (Søndervig)
Mitch Wiesinger

Besøg bunkerne

Tag ud op oplev de mange bunkere, der ligger langs Vestkysten, som et levn fra 2. verdenskrig, hvor de fungerede som en del af Atlantvolden. Nazi-Tysklands massive forsvarsværk mod en invasion fra vest. Bunkerne er hærget af vandet, sandet og tiden, men de er stadig spændende at gå på opdagelse i.

Surf - Vesterhavet
Rikke Kjær Poulsen

Surf kursus

Oplev stranden fra en anden vinkel - og med et surfbræt under fødderne. Hos WestWind er der gode muligheder for at prøve kræfter med forskellige former for surfing – både på fjorden og på havet. De tilbyder blandt andet kurser i windsurf, kitesurf og SUP.

Bork Vikingehavn
Flying October

Hygge med vikingerne

I Bork Vikingehavn kan I tage på en rejse tilbage i tiden, og hele familien kan få en historisk oplevelse. I kan blandt andet besøge den smukke vikingehal, hvor I sammen kan spille historiske vikingespil, mens I nyder en god kop kaffe eller en sodavand.

Tirpitz
Mike Bink

Tirpitz

I et fredet klitlandskab har et hold arkitekter skabt et spektakulært museum, som ligger skjult under sandet. På Tirpitz museet, som er bygget op omkring en gammel kanonbunker fra Anden Verdenskrig, kan I blandt meget andet opleve den medrivende historie om Vestkysten og Anden Verdenskrig.