© Foto:
Shelters ved Lyngvig Havn
Imellem Søndervig og Hvide Sande findes en lille perle i form af Lyngvig Havn. En autentisk og hyggelig lille lystfiskerhavn, med mulighed for overnatning i 3 shelters ved vandet.
Nogenlunde midt imellem Søndervig og Hvide Sande ligger Lyngvig Havn. Havnen opførtes i 1908 i forbindelse med opførelsen af Lyngvig Fyr. Lyngvig Havn er lille men yderst autentisk og hyggelig. Ved havnepladsen er der opført 3 shelters som kan benyttes til overnatning. Ved overnatning i shelterene får man naturen og havet helt tæt på. Med cykelafstand til både Søndervig og Hvide Sande, er Shelters ved Lyngvig Havn et oplagt valg, når du planlægger din næste tur i naturen. På shelterpladsen findes der ligeledes både bålplads og toiletter.