© Foto:
Rundvisning, Cocktails & Tapas hos Stauning Whisky og Lowlands
Oplevelsen starter med en spændende rundvisning på destilleriet i Stauning, hvor de dygtige rundvisere fortæller historier om Stauning Whiskys eventyr.
Turen går videre ud i produktionen, hvor I kommer helt tæt på hvert trin i whiskyproduktionen.
Herefter går turen til nabodestilleriet Lowlands, der producerer gin, snaps, cocktailpremix, likør og deres helt egen spirituskategori, Solitary Spirit.
Her får I serveret en let tapasanretning, der skal nydes med lækre cocktails indeholdende danskproduceret alkohol, alt imens der bliver fortalt om Lowlands historie.
Hvad er inkluderet i dette arrangement
- Rundvisning hos Stauning Whisky
- Rundvisning og historier i produktionen – fra maltning til destillering
- Lær om whiskyens smage og dufte
- Besøg hos nabodestilleriet Lowlands
- Let tapasanretning inkl. tre forskellige cocktails
- Hør historier om Stauning Whiskys og Lowlands tilgang til smag