Restaurant Stuen th.
På Restaurant Stuen th. er der fokus på lokale, årstidsbestemte råvarer og alt laves fra bunden. På menuen er der altid friskfanget Vesterhavsfisk og stuens burger med oksekød fra Økogårdene Skjern Enge.
Til maden tilbydes der blandt andet øl fra Hvide Sande og Fur Bryghus. Lokal spiritus fra Stauning Whisky, Lowlands G&T eller Knaplunds Old Fashioned.
Terrassen er åbent hele dagen med varmelamper og udover frokost og aften a la carte er der altid et snackkort og kager.
Hotel Skjern er et moderne, familieejet hotel med 32 værelser med Green Key certificering drevet af parret Kristina Bundesen og Christian Rasmussen. Hotellet har de seneste 7 år gennemgået en gennemgribende renovering, senest ny restaurant i 2022. Det meste af vores interiør er produceret i Danmark og lavet lokalt af dansk eg. Hotellet tilbyder gode rammer for både selskaber, møder og konferencer
I Skjern kan I handle i 40 specialbutikker, gå en tur i Vandhaverne og Den Grønne Korridor, som kun ligger få minutters gang fra hotellet. Eller køre en tur til Skjern Enge, hvor I kan prøve kræfter med trækfærgen og besøg pumpestation nord, hvorfra i kan nyde den fantastiske udsigt over engene.
Se mere om åbningstider, booking og menu her.