©  Foto:

Ravfestival-Vejers 2024

Ravfestival-Vejers er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor rav er i fokus. På festivalen vil der være en række sjove og spændende aktiviteter, som alle har nordens guld som omdrejningspunkt.

Ravfestival-Vejers er den eneste ravfestival i Danmark. Festivalen skaber fokus på alsidigheden omkring brugen af rav – alle udstillere er meget forskellige og dedikerede rav-kunstnere og kommer fra hele Europa.

På festivalen vil der også være indslag, musik, dans, og kaffekagebord. Temaet for i år er Rav & Leg.

Åbningstale vil finde sted lørdag d. 28. september kl. 11.15 af kulturformand Sandia Eis

Ravfestival-Vejers arrangeres og afholdes af Vejers Venner.

Udstillere ved Ravfestivalen 2024:

  • Andreas & Beate Wörner – Arbejdende værksted med ravsmykker og kunsthåndværker
  • Anette Schmidt Jensen – Skaber smukke billeder i stof og materialer fra stranden
  • Bent Schmidt – Håndlavede knive med ravskæfter og svampebørster
  • Camilla og Rene Gejl – Drivtømmerskilte med rav.
  • Chmiewelery – Polsk designer med unikke ravkunstværker
  • Conni Christiansen – Sælger ravsmykker og formstøbte ravlygter
  • Familien Gejl – Viser deres flotte ravfund og fortæller spændende historier
  • Hans Peter Jørgensen – Flotte ravsmykker og ravting
  • Inge Olesen – Arbejdende værksted, pileflet med rav
  • Jonna Benjaminsen – Sælger flotte smykker med rav og perler
  • Kirsten B. Olesen – Arbejdende værksted med ting fra stranden og rav
  • Kvinden og havet, Tine Hørup – Rå, lækre håndlavede smykker i rav, bronze og læder
  • Lene Søndergaard – Smykker og ravkunstværker
  • Lotte Winsløv – Smykker, hårpynt, bælter og knive med rav
  • Preben Wiig – Unik kunstner med mange flotte ravarbejder
  • Ravsliberen fra Fanø – Flotte ravsmykker og andre genstande med rav
  • Søren Johanson – Ravsnedkeren sælger flotte ravværker og keramik med rav
  • Treasure Hunter – Ravlygter samt tilbehør til både begyndere og den professionelle
  • Kirsten Carlsen – Formstøbt ravsæbe
  • Ellen Jensen – Patchwork med ravstykker
  • Vibeke Ditlevsen – Filt med rav og drømmefangere med strandfund
  • Søren Carlsen – Vikingetelt, arbejdende værksted med rav og horn

Ravsafari: 

  • Fra d. 27. - 29. september kl. 11.30 kan du komme på ravsafari. Mødested vil være på Ravtorvet og prisen er 50kr pr. person

Foredrag: 

  • Du kan også opleve foredrag i løbet af festivallen. Foredragene foregår hos Esmark Feriehusudlejning på adressen: Vejers Havvej 81, 1. sal

For børn og voksne

  • I år er der legetime hver dag i ravskolen, hvem vil ikke gerne lege med ravet? Det vil vi – vil du være med ? Du kan være med til at klunse med ravklumper, spille kryds og bolle med ravstykker, lede efter rav i sandet, lyse på ravet og meget mere. Du kan være heldig og vinde ravstykker!
  • I keseravværkstedet kan du lave din egen kese.
  • I det kreative værksted kan du fordybe dig i kreationer med rav og naturmaterialer.

Andre sjove aktiviteter på ravpladsen

  • På ravpladsen kan du prøve tombola, udstillerne og andre har foræret mange gode gevinster
  • Folkedans d. 28. september kl. 13.30
  • Levende musik på ravtorvet i løbet af weekenden
  • Fællessang hver dag kl. 11.00
  • Varm ret, øl, vand, kaffe og kage