Porcelinge
Velkommen til en verden i farver. Hos Porcelinge kan du gå på opdagelse i et unikt og farverigt univers. På sit værksted i Staby blandt skov og marker, designer og producerer Inge Kejlberg Tornvig kunsthåndværk af høj kvalitet, med sjæl og passion for form og farver. Med et besøg hos Porcelinge kan du være sikker på at finde levedygtigt tøj og keramik i naturlige produkter, du ikke finder andre steder.
Hos Porcelinge sætter de en ære i at hjælpe dig med at finde det perfekte stykke kunsthåndværk.
Inge er uddannet på keramiklinjen på Designskolen Kolding, og på sit hyggelige keramikværksted producerer hun brugsrelateret stentøj og porcelæn, så som smykker og kopper. Det er heraf navnet, Porcelinge, kommer. På det tilstødende syværksted, der bugner af farverige tekstiler, bringer Inge også unikt beklædning til live. På kun få dage kan hun sy en kjole, der passer præcis til dig i de farver og designs, du drømmer om.
Hylderne er altid fyldt op med unikke varer, som du kan se i Inges turkise hytte.
Hos Porcelinge kan du også være heldig at opleve butikkens beklædning og keramik blive til på det arbejdende værksted. Og hvis du selv har lyst til at prøve kræfter med leret, så afholder Inge workshops i drejning og keramik. Tjek aktuelle kurser og åbningstider ud på hjemmesiden www.porcelinge.dk.
Porcelinges univers er uden tvivl et besøg værd.