Pandekagehuset Kvie Sø
Pandekagehuset Kvie Sø er en familierestaurant, hvis speciale er hjemmelavede hollandske madpandekager med lækkert fyld. På den stemningsfyldte terrasse med udsigt over søen, er der mulighed for at smage belgisk øl eller nyde en kop kaffe med hjemmebagt kage.
Ved Kvie Sø tæt på Ansager ligger det hyggelige pandekagehus.
Her finder I en familierestaurant, som tilbyder lækre hjemmelavet hollandske madpandekager og belgiske øl. Pandekagerne kan I få med forskelligt spændende fyld, og der vil være noget for enhver smag med over 50 forskellige pandekager på kortet.
Det er primært madpandekager med kød og grønsagsfyld, men der er selvfølgelig også dessertpandekager til den søde tand. Hos Pandekagehuset mener de, at pandekager og øl passer rigtig godt sammen. Af den grund har Pandekagehuset ikke mindre end 48 forskellige belgiske øl på kortet, og de bestræber sig altid på at servere øllene i originale glas, for at give den bedste oplevelse.
Pandekagehuset har en stor terrasse ned til Kvie Sø, hvor I kan nyde jeres pandekager, øl eller en kop kaffe med lækkert hjemmebag. Her kan I være heldige at møde restaurantens påfugle.
For restaurantens mindste gæster er der gode legemuligheder på legepladsen foran pandekagehuset, eller hvis vejret er knap så godt, i det indendørs legeland.
Hos Pandekagehuset ved Kvie Sø vil I få en dejlig oplevelse nær skøn natur med dem I holder af. I vil opleve smilende personale, som står klar til at give jer en service i top.
Efter jeres besøg hos Pandekagehuset er det oplagt med en rask gåtur om Kvie Sø. Der er tre ruter at vælge mellem. Den korteste skovsti om søen er 2,3 km lang.