Kunstner Agnete Brinch
Billedkunstneren Agnete Brinch fra Billum har på bare en håndfuld år opnået national og international anerkendelse på flere sær- og soloudstillinger på for eksempel Frederiksborg Slot, GL. Strand, Karen Blixen Museum samt i München og Hamborg for sine malerier af ”Kvinder der forandrer verden”.
Den autodidakte kunstner er fascineret af kvinder med en helt unik livshistorie og har portrætteret markante danske og udenlandske kvinder.
I hendes værksted på hovedgaden i Blåvand byder verdens bedst kendte kvin-delige pilot – Amelia Earhardt – velkommen på hele bagvæggen side om side med Karen Blixen og Suzanne Brøgger. Kvinder man kan spejle sig i og lære af ifølge Agnete Brinch, der lægger vægt på, at hendes atelier er et værksted og ikke et galleri med faste åbningstider.
Hun er dog altid på udkig efter gode livshistorier og åben for besøgende på sit værksted men bedst efter aftale.
Den vestjyske maler er særdeles efterspurgt - i sommeren 2022 aktuel med en portræt- og landskabs-særudstilling på Nymindegab Museum om ”Kvinder ved havet” – og i efteråret 2022 soloudstillingen ”Esbjerg Kvinder” på Esbjerg Muse-um, Esbjerg Kunstmuseum og Musikhuset Esbjerg. I 2023 følger flere soloudstil-linger i Danmark.