Kloster Design Lysstøberi
Besøg Kloster Designs store selvdypafdeling, hvor du kan dyppe dine egne lys i 30 forskellige og smukke farver. Udfold din kreativitet og giv dine lys en personlig touch ved at sno, børste eller snitte i dem - kun din fantasi sætter grænser.
Afsæt mindst en time til denne sjove aktivitet og giv dine lys mindst en halv time til at køle af efterfølgende. Mens lysene køler, kan du udforske Kloster Designs store brugskunstbutik eller nyde en kop italiensk kaffe og et stykke hjemmebagt kage, eller en bid mad på Charly's Café. Du kan selvfølgelig også vælge at lade dine lys hænge til en anden dag og hente dem senere. Lysdypning kan påbegyndes indtil mindst en time før lukketid, så hvis du ønsker at få dine lys med samme dag, skal du starte mindst 1 1/2 time før lukketid.