©  Foto:

KABELPARK®

I Hvide Sande finder du Kabelparken, som tilbyder wakeboard og vandski på parkens kabelbane. Kabelparken er for alle der kan lide at lege på vand, uanset om man er begynder eller øvet, kan du booke hold med vejledning og udstyr. Det betyder at du på Kabelparken kan nyde sommeren, og have en sjov dag med venner eller familie, hvor alle kan være med.

Beliggende i Hvide Sande ligger Kabelparken, hvor du kan lære at kitesurfe, som er et alternativ til kitesurfing på de vindstille dage.

Selve trækket på kabelbanen minder om det træk du vil opleve på en kite. Derfor er Kabel Wakeboard det perfekte træningsværktøj til kitesurfing, hvor du kan øve din booardhåndtering og lære boardet at kende, uden at skulle holde styr på dragen. På kabelbanen kan du få trænet din balance samt forståelse for boardsport på vandet. Modsat kitesurfing kan det gå stærkt at lære kite med de begyndervenlige og stabile forhold.

Hvis du allerede har godt styr på kiteboardet, er der nye og sjove udfordringer at finde på kablet. Ud over fantastiske forhold til at træne tricks kan du også udfordre dine færdigheder på banens mange features. Der er blandt andet et rooftop og ollie barrier.

På kabelbanen kan du i øvrigt medbringe dit eget kiteboard. Hvis dine finner er højere end 30 mm eller har en lodret front, kan det være nødvendigt at skrue dem af.

Udover kitesurfing er kabel wakeboard også ideelt supplement til en række andre boardsports. Heriblandt Windsurfing, surfing, SUP, Skateboard og snowboard, som hyppigt er de sportsgrene der ses et cross over til og fra kablet.

Kabelparken tilbyder forskellige hold som både er for begyndere og øvet. Her er det muligt at få vejledning, og leje udstyr.

Selve kabelsystemet trækker op til 10 personer på en gang, og rundt på banen kan du kører forskellige UNIT Parktech features; rails, bokse og kickers. Der er også en mindre begynderbane, som åbnes når der er lang kø på det store anlæg, samt til kitebegyndere og introhold.

 

Find information om åbningstider og booking på Kabelparkens hjemmeside.