© Foto:
Jubilæumsstenen 2008
Gave til byen fra Skjern Handelsforening og Skjern Erhvervsråd i anledning af 50-året for byens udnævnelse til købstad (1958).
Udsmykket på toppen med bogstavet "S" udskåret i rustfrit stål og fremstillet af Skjern skilte. Derudover en udskåret eller udhugget bølgende linie som skal symbolisere Skjern å og dens nye forløb efter genopretningen i begyndelsen af 1990'erne. Man genkender formen på åens forløb fra Kong Hans' bro og et stykke mod vest fra denne.
I et bånd rundt om stenen er indlagt rustfrit stål med teksterne:
50 års købstadsjubilæum
Skjern 1. april 2008
Erhvervslivet i Skjern
Skjern Handelsforening.
Kunstner: Stenhugger Charles Vendelbjerg, Skjern
Opførelsesår: 2008
Materiale: Granit.