Hvidbjerg Strand
Hvidbjerg Strand byder ind til en sjov og hyggelig dag ved Vesterhavet. Stranden ligger tæt på den mindre ferieby, Hvidbjerg og den større ferieby, Blåvand.
Ankomst, p-plads og faciliteter: Kør mod adressen Hvidbjerg Strandvej 27, 6857 Blåvand og fortsæt over bakken. Her findes en stor parkeringsplads med gangstier ned til stranden herunder handicap nedgang. I området findes også handicaptoilet og toiletter og en kiosk/café. Det er også muligt at parkere, hvis man fortsætter med vejen rundt forbi den store parkeringsplads.
Information: Hvidbjerg Strand er tildelt badepunkt siden 2020. Ved p-pladsen findes information om badevandsklassifikation, badesikkerhed og Badepunkt. I 2015 er der opstillet en privatejet badebro, som er åben for alle. Stranden er bilfri.
Besøgende: Hvidbjerg Strand er yderst populær, og i sommersæsonen er der ofte mange gæster. Da stranden er bilfri, kan man nyde dagen i friske og rolige omgivelser. Stranden er velegnet til børnefamilier, da børnene kan lege ved badebroen, og man skal ofte langt ud i vandet, før det bliver dybt. Desuden gør handicaprampen, at også gangbesværede kan nyde en dag ved stranden.