© Foto:
Herborg Kirke
Kirken blev bygget i 1898-99 og indviet 19. marts 1899. Er opført efter tegning af arkitekt V.Ahlmann, Århus, i røde sten og består af kor, skib og tårn med spir. Altertavlen med motivet: "Den gode hyrde" er malet af Sophus Vermehren, 1823-1910. Han var professor med tilknytning til kunstakademiet i Charlottenburg i København. Alterbilledet er særdeles bevaringsværdigt, da der ikke eksisterer en ret stor produktion fra Sophus Vermehrens side. På orgelpulpiturets bærende bjælke ud mod midtergangen står der meget opmuntrende til kirkegængerne:"Gå da frit enhver til sit og stole på Guds nåde".