Café Marina
På havnen i Hvide Sande kan du mæske dig i lækre burgere, salater og fiskeretter på Café Marina. Den hyggelige café har en af byens bedste udsigter. Perfekt til en hyggelig frokost eller aftensmad.
Café Marina har med sine to etager en af byens flotteste udsigter lige på kajkanten. Her kan du nyde udsigten over havnen i Hvide Sande og følge med i havnens aktiviteter, mens du nyder god mad fra menukortet. Her er både indendørs og udendørs servering og folkene i cafeen arbejder hele tiden på at forny stedet - både med nye retter og nye aktiviteter.
Caféen har mad til hele familien - burgere, fisk, salater, spareribs, vegetariske retter, børnemenuer og hjemmelavede pandekager. Der er mulighed for takeaway. I sommerferien kan man sidde på terrassen og nyde livemusik.