Café La Vista Ringkøbing
Med udsigt ud over Ringkøbing Fjord finder du Café La Vista – en hyggelig café for alle. Med kærlighed for gode råvarer, laves maden helt fra bunden.
Café La Vista er en hyggelig café i Ringkøbing, hvor der er nærvær og god mad på menuen. Caféen ligger lige ud til Ringkøbing Fjord, så der er rig mulighed for at kombinere et besøg med en gå- eller cykeltur langs vandet. Der er masser af gratis parkeringspladser ved caféen.
På menukortet finder du blandt andet brunch, tapas, sandwich, burger og desserter. Heriblandt både allergivenlige, glutenfrie, vegetariske og børnevenlige retter.
Når vejrudsigten byder på varme og solrigt vejr, er det helt fantastisk at benytte sig af Café La Vistas udeområde. Forkæl smagsløgene med god mad eller køl kroppen ned med en is og en kold drink på terrassen - eller lån et tæppe og sæt jer på det store grønne område.
Skal det være hurtigt, nemt og smagsfult? Så tilbyder Café La Vista også takeaway. Bestil fra menukortet eller se det varierede udvalg i kølemontren.
Café La Vista serverer både brunch, frokost og aftensmad de fleste dage. Se altid opdaterede åbningstider på www.cafelavista.dk.
I løbet af året afholder Café La Vista arrangementer med blandt andet livemusik og gin/ølsmagning. Så hold godt øje med deres Facebookside: Café La Vista – Ringkøbing.