© Foto:
Bork Havn Strand
Bork Havn Strand er til dig, der er frisk på at surfe med vennerne eller have en hyggelig dag med familien. På stranden er der nemlig en surfskole, hvor du kan booke et kursus. Vandet er desuden lavt og uden kraftig strøm, hvilket gør stranden oplagt til børnefamilier.
Bork Havn Strand er en ren og rolig strand beliggende ved havnen, som gør ud til Ringkøbing Fjord. Her ligger du godt på strandens bløde græs og sand. I nærheden finder du parkeringspladser, caféer og restauranter.
Hvis du er frisk på at prøve kræfter med bølgerne, kan du finde både surfskole og -butik ved Bork Havn Strand.
Bork Havn Strand er også et rigtig godt valg for familier med småbørn på grund af den lave vandstand. Der er også en legeplads i nærheden.