© Foto:
Bjerregaard Strand
Nyd synet af hvide klitter og mærk bølgerne ved Bjerregård Strand. Når du holder ferie i Vestjylland, er Bjerregård strand et godt sted at opleve Vesterhavet med familien, vennerne eller dit eget gode selskab.
Bjerregård Strand ligger ved Vesterhavet, ca. 7 km fra Nymindegab og 15 km fra Hvide Sande. Stranden er omgivet af flot natur med hvidt sand, klitter og Eventyrskoven lige i nærheden. Stranden ligger ikke langt fra Bjerregårds sommerhusområde og der er let adgang til stranden for gående. Bjerregård er et hyggeligt ferieområde på Vestkysten med sommerhuse, campingplads og købmand, og med fjorden på den ene side og Vesterhavet på den anden side.