Besøg Houvigfæstningen
Foto: Historieguiden Vestkysten
Der er flere muligheder for en guidet tur til bunkeranlægget i Houvig.
3,8 km nord for Søndervig ligger et af de vigtigste tyske fæstningsanlæg i Danmark fra 2. verdenskrig. Den består af 50 bunkere og ca. 50 andre betonanlæg, som fungerede som en del af tyskernes atlantvold med kanoner, antiluftsskyts og maskingevær-bunkere. Omkring fæstningen var der endvidere store minefelter og pigtrådsspærringer.
Tag med på en guidet tur i Houvigfæstningen med Ringkøbing Fjord Museer, bunkertur.dk eller med historieguiden Anne-Louise Hyldal.