Vandreruter blochsgaard shelter og bål

Premium Vandrerute Blochsgård

Foto: VisitVesterhavet

8 km tysk certificeret vandrerute med betagende natur. 

Vandreruten Blochsgård er cirka 8 km lang og fører dig igennem et af de smukkeste naturlandskaber i Danmark. Den starter ved Naturbasen Blochsgård og går gennem den centrale del af Kærgård Plantage, ned til Børsmose Strand. Landskabet er varieret med tætte tykninger, skovmosernes intimitet og klitternes bjergtagende storhed. I udkanten af plantagen følger ruten det bølgede klitlandskab, før turen går tilbage til Naturbasen.

Premium vandreruter er en tysk certificering af ruter med en særlig høj oplevelsesværdi. På Premium vandreruter får du en afbalanceret og smuk vandreoplevelse. Ruterne byder på smukke udsigter og skovlandskaber, søer, moser og vandløb, kulturhistoriske vartegn og meget mere. En meget eksklusiv klub med kun 6 ruter i hele landet. Vandreturen tager cirka 3 timer. Ruten er ikke egnet til barne- og klapvogne.

Vandrepæle og kort

Foto:VisitVesterhavet

Der er kort på stedet, som markerer den fantastisk flotte 8 km rute gennem varieret terræn. Den findes også digitalt her, så du kan have den med i lommen. Den kaldes også den gule rute, som kan findes via en række fine afmærkningspæle.

Der er gode faciliteter på ruten, bland andet bålsteder og et primitivt toilet. Ruten kan gåes af både familier og den mere engagerede vandrenørd. 

Vandreruter blochsgaard shelter og bål

Foto:VisitVesterhavet