Sikker i solen
Foto: VisitVesterhavet
Der er ikke noget så fantastisk som sol fra en skyfri himmel, men efterhånden ved vi også, at det kan være til gene/skade at opholde sig for længe i solen uden beskyttelse.
Når solen skinner, er huden ekstra udsat ved vandet, hvor der ikke er den mindste form for beskyttelse og hvor saltet i vandet, sammen med solens bagende stråler, kan være ekstra hård ved huden.
Så når du gerne vil bruge hele dagen på stranden og bare nyde solen, vandet og varmen, er det en god ide at medbringe solcreme og eventuelt en solhat - det kan nemlig være svært at medbringe parasollen!