
Bæredygtigheds - event
Ejere af et sommerhus i Varde- og Ringkøbing-Skjern Kommuner inviteres til inspirationsevent om bæredygtighed.
Der er fokus på bæredygtighed i næsten alle dele af samfundet og med god grund. Vi skal passe på naturen, klimaet, sommerhuset, lokalområdet og hinanden.
Men hvordan gør vi det bedst?
Med en dag i bæredygtighedens tegn vil Destination Vesterhavet og Varde Kommune give alle interesserede sommerhusejere inspiration til mere bæredygtige valg i hverdagen, også i forhold til sommerhuset.
Kom og hør om energibesparelse, lokale bæredygtige indsatser, affaldssortering i sommerhuse og hvor der er mulighed for at spare penge på grønne investeringer. Etnolog og trendforsker Julia Lahme vil motivere os alle til at tænke mere bæredygtigt i vores forbrug, fremtidige prioriteringer og ferievalg. Vesterhavskøkkenet vil i løbet af dagen sørge for lokale specialiteter til ganen.
Lørdag den 11. maj i Hvide Sande Hallen
Program:
- Kl. 13.00 VELKOMST ved politiker, kommunal fagperson eller Visit Vesterhavet
- Kl. 13.15 BÆREDYGTIGHEDSMOTIVATION! Indlæg ved Etnolog og trendforsker Julia Lahme
- Kl. 14.00 KOGLEMÆRKNINGEN OG ØGET FOKUS PÅ ENERGIRENOVERET SOMMERHUS ved Feriehusudlejernes Brancheforening
- Kl. 14.30 KAFFE OG MINIMESSE Der er mulighed for at cirkulere rundt til forskellige stande med energibesparende tiltag, oplysning om affaldssortering, feriehusudlejning, bæredygtige varmekilder mm.
- Kl. 16.00 Tak for i dag
Entre er gratis!
Søndag den 12. maj i Sportspark Blåvandshuk
Program:
- Kl. 10.00 VELKOMST ved politiker, kommunal fagperson eller Visit Vesterhavet.
- Kl. 10.15 BÆREDYGTIGHEDSMOTIVATION! Indlæg ved Etnolog og trendforsker Julia Lahme.
- Kl. 11.00 KOGLEMÆRKNINGEN OG ØGET FOKUS PÅ ENERGIRENOVERET SOMMERHUS ved Feriehusudlejernes Brancheforening.
- Kl. 11.30 KAFFE OG MINIMESSE. Der er mulighed for at få viden om og inspiration til energibesparende tiltag, nyt affaldssortering, udlejning, bæredygtige varmekilder, oplevelser i området og meget mere ved forskellige stande.
- Kl. 13.00 Tak for i dag
Entre er gratis!
Læs mere