Vestkystruten
560 KM I DANMARKS SMUKKESTE NATUR
Med Vesterhavet som en sikker guideline bevæger Vestkystruten sig ubesværet og til tider i nærmest konstant sidevind gennem århundredgamle natur- og kulturlandskaber. Der er garanti for frisk havluft, plads til eftertanke og smukke vesterhavssolnedgange.
Ruten snor sig gennem marsk, hede og klitplantager, forbi fjorde, søer, en geopark, national- og naturparker, og langs brede, hvide sandstrande. Overalt findes et rigt dyreliv til lands, vands og ikke mindst i luften. Oplev såvel Danmarks ældste som femtestørste by samt en vrimmel af små og store fiskersamfund og idylliske badebyer. Turen fører dig ikke blot forbi ikoniske sømærker, knejsende fyrtårne og historiske klitgårde, men også forbi prisbelønnede attraktioner og oplevelser.
Du har mulighed for at købe Cykelguide-bogen til Vestkystruten lige her eller her.
Find og download alle cykelruter her
Vestkystruten består af 11 etaper, som forbinder syd og nord. Dette er a-b strækninger. Er du mere til dagsture er der også en række panoramaruter, som kører i ring, med samme start- og slutpunkt.
Hvor går Vestkystruten?
National cykelrute 1
Danmarks nationale cykelrute nummer 1 er en af Danmarks længst markerede ruter og formentlig den mest varierede, udfordrende og storslåede cykeloplevelse i Danmark. På kortet herunder kan du se ruteforløbet og nyttig information. Find alle ruter og etaper hos VisitVesterhavet.