Vesterhavskøkkenet holder netværksmøde hos Stauning Whisky
Vesterhavskøkkenet sætter spot på Stauning Whisky, både i glasset og i maden, når Fødevarenetværket Vesterhavskøkkenet 16. maj mødes hos Stauning Whisky.
SE ALLE BILLEDER FRA DAGEN HER.
Dagens program byder på rundvisning på Stauning Whisky, hvorpå lokale restauranter, der har eksperimenteret med Staunings whisky i både det salte og søde køkken – vil inspirere os med whiskyens muligheder i gastronomien. Til slut en opdatering på de aktuelle cocktailtrends i Danmark. Her vil du møde Kasper Riewe Høgh, der er indehaver af den anmelderroste cocktailbar Duck & Cover (Kbh.) og vinder af cocktailkonkurrencen på spiritusfestivalen i Skjern 2022. Kasper fremtryller smagsprøver på cocktails - ikke mindst sin vindercocktail GO WEST, som sikkert vil gøre lykke hos sommerens gæster.
Dagens program er fuld af viden og inspiration til sommerens gæstecocktails
Kl. 9.00 Velkommen og Rundvisning
Stauning Whisky byder indenfor i destilleriet og vi smager.
Kl. 9.30 Stauning Whisky i Vesterhavskøkkenet
En håndfuld af vores dygtige lokale køkkenchefer bla. Casper Rosendal fra Restaurant GRO har forud for mødet eksperimenteret med Staunings whisky i deres madlavning. Vi skal se, høre og smage, hvad de er kommet frem til.
Kl. 10.00 Danmarks varmeste cocktail-trends
Foredrag om aktuelle cocktailtrends og smagsprøver ved Danmarks bedste bartender Kasper Riewe Høgh, fra cocktailbaren Duck & Cover i København. Kasper vandt den lokale cocktailkonkurrence på Spiritusfestivalen i Skjern i 2022 med cocktailen ”GO WEST” der bla. indeholder kærnemælk og sirup på skivekamille, begge dele er karakteristiske for Vestjylland.
Kl. 11.00 Tak for i dag
Tilmelding til: henriette@visitvesterhavet.dk
Seneste tilmelding er 9. maj af hensyn til kokkenes smagsprøver.
Netværksmøderne er støttet af: