Inspirationskatalog: Skitseforslag på arkitektoniske overnatningssteder
Muslingehytten, Konkyliehytten, Engens Hvile og Straa kan være navnene på overnatningsstederne, når turister i fremtiden besøger Vesterhavet og Ringkøbing Fjord.
CO2-venlige naturinspirerede boutique hoteller eller luksus-shelters med hotelservice skal nemlig være med til at etablere ny markedsrelevant overnatningskapacitet og tiltrække nye målgrupper. Således har tre arkitektvirksomheder præsenteret deres bud på, hvordan man gennem spændende arkitektoniske løsninger kan fremhæve bæredygtighedshistorien samtidig med, at man skaber overnatningsprodukter, der kan tiltrække international opmærksomhed.
Destination Vesterhavet, Varde Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune samt Dansk Kyst- og Naturisme satte en arkitektkonkurrence, støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, op, hvor kreative virksomheder kunne byde ind med ideer til, hvordan man skaber nye bæredygtige overnatningsmuligheder, der både er CO2-venlige og har international brandingværdi. Norrøn & Landsyd, Studio Heima, Orca & The Upcycl samt Stedse blev udvalgt, ud af 15 virksomheder, til at arbejde videre med at udvikle arkitektoniske løsninger, der kan inspirere turismevirksomhederne i arbejdet med at etablere nye overnatningsmuligheder, der er i sync med naturen, miljøet og det stedbundne dna.
Udgangspunktet for arkitektløsningerne er, at forslagene både skal kunne etableres på campingpladser samt som fritliggende hotelenheder. Skitserne skal dermed imødekomme de krav, der er gældende i både camping- og i bygningsreglementet i forhold til helårsanvendelse. Alle arkitektforslag, rummer både sovepladser, bad og køkken med mere, og ligger i to versioner skræddersyet til henholdsvis to eller fire til seks personer. Fokus var på at tiltrække kortferie-turister hele året til Destination Vesterhavet.
De tre arkitektvirksomheder som præsenterede deres bud kan ses herunder: