Destination Skjern Å – Laks og lystfisketurisme 2017
Skjern Å er et af kun få fiskevande i Danmark, der har reason-to-go kvalitet i sig. Grundproduktet er i orden, og flere rapporter konkluderer, at Skjern Å har et stort uudnyttet potentiale både hvad angår fiskeoplevelsen, og hvad angår mulighederne for at øge omsætningen direkte.
Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet er i dag 6,8 mio. kr. Hvis laksebestanden, som det vurderes muligt, fordobles fra ca. 4.000 laks, som den er i dag, til ca. 8.000 laks, vil den lokaløkonomiske værdi øges til 12,4 mio. kr. Derfor er Ringkøbing Fjord Turisme gået sammen med Ringkøbing- Skjern Kommune, Danmarks Center for Vildlaks og Herning Kommune om projektet Destination Skjern Å – Laks og lystfisketurisme. Formålet med projektet er at tiltrække flere udenlandske og passionerede fluefiskere fra henholdsvis Tyskland, Sverige, Norge og England til Skjern Å via forskellige initiativer:
- Etablering af informations- og videnscenteret Laksens Hus, hvor lystfiskeren kan blive serviceret og få gode råd og tips
- Nye tilbud og oplevelser for lystfiskere i samarbejde med områdets erhvervsdrivende
- Flere arrangementer og kurser
- Målrettet PR og markedsføring
Se Aktiviteter og præsentationer herunder