Erhvervsprogram kommende arrangementer

Glæd dig til et stort udvalg af opkvalificerende erhvervstilbud, inspirerende foredrag, workshops og udviklingsforløb i foråret.


 

Kommende erhvervsarrangementer

JANUAR – JUNI 

 

PRISFASTSÆTNING
Inspirationsdag med mulighed for efterfølgende 1:1 rådgivning til at udvikle en prisstrategi, der matcher din virksomheds behov og optimerer din indtjening.

KEND DIN TYSKE GÆST
Workshop med mulighed for efterfølgende 1:1 rådgivning til kortlægning af markeds-potentialer og udarbejdelse af handleplan og markedsføring mod tyske gæster.

VÆRDIKÆDESAMARBEJDER & MICE
Workshop om værdikædesamarbejder mellem aktører med fokus på fælles bookingplatform, turoperatører og erhvervsturisme, med mulighed for efterfølgende netværk og professionel 1:1 rådgivning til lancering af nye produkter og ydelser.

GEN Z – HOLD PÅ HAT OG MEDARBEJDERE! 
Foredraget serverer de hårdtslående fakta med en god portion humor og efterlader deltagerne med en dybere forståelse og respekt for de nye generationers professionelle kompas.

DATADREVEN FORRETNIGSUDVIKLING
Inspirationsdag omkring data i turismen – og i din forretning. Få konkrete værktøjer til at planlægge og disponere op mod gæstesammensætningen og skab en bedre forretning. Mulighed for efterfølgende onboarding (kun for VisitData kompatible systemer).

BÆREDYGTIG KOMMUNIKATION
Lær dig den svære disciplin og udnyt mulighedsrummet, uden at ende i hverken greenhushing eller greenwashing. Professionelle giver praksisnær rådgivning, med mulighed for efterfølgende 1:1 rådgivning.

FRONT OF HOUSE SÆSON KICK-OFF
Netværksdag for fastansatte fronthouse medarbejdere med inspiration til værtskab og gæsteservice, på tværs af attraktioner, spisesteder, butikker og overnatningsaktører. Sammen står vi stærkere, når vi skal lede gæsterne rundt til de gode oplevelser, der giver dem lyst til at komme igen og igen.

GENERALFORSAMLING
Få en status på året der gik i turismen og i destinationen. Vi giver et indblik i det kommende års aktiviteter og strategiske fokusområder. 
Har du ønsker til vores virke, så husk at give feedback i vores medlemsanalyse, der udsendes forud for generalforsamlingen 
– og mød op til en god dialog.

NETVÆRKSMØDER
Vi mødes både formelt og uformelt med vores mange erhvervsaktører, og deltager i forskellige netværksfora. Nogle af dem driver I, andre driver vi. Blandt vores er det digitale marketingnetværk som er for marketingprofessionelle i turismen, Vesterhavskøkkenet som vi driver i samarbejde med vores to erhvervsråd 
– og advisoryboardet, der udgøres af vores største erhvervspartnere. 

INVITER OS UD!
Mødes du med erhvervsaktører i et netværk eller en forening, hvor turisme kommer på dagsordenen, så inviter os ud. 
Vi stiller gerne op med seneste nyt, men lytter lige så gerne, når andre taler. Det er gennem jer, at vi får fingeren på pulsen.

 

Følg med her for tid, sted og tilmelding 2025

Heidi

Projektleder - Vesterhavskøkkenet

june@visitvesterhavet.dk

Lisbeth

Projektleder - Kultur & natur

lisbeth@visitvesterhavet.dk

Vibeke

Udviklings- og Partnerchef

vibeke@visitvesterhavet.dk

Den bæredygtige turismeudvikling i Varde Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune støttes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse logo