Hvide Sande nordstrand

Digital netværksmøde 05. marts

Foto: VisitVesterhavet

Tirsdag d. 05. marts afholder vi netværksmøde i det digitale marketingnetværk. Vi glæder os HELT vildt til at facilitere årets første netværksmøde.

Der er, som altid, lagt et stramt, men spændende fagligt program. Vi får nemlig besøg af ekstremt kompetente Magnus Banner fra bureauet Superego. Emnet er kreativ branding. Han har sendt en lille teaser:

"Branding bliver af nogen vurderet som et unødvendigt lag, fordi effekten ikke i sig selv er målbar. Hos Superego ser vi kreativ branding som en forudsætning for, at den målrettede markedsføring for alvor konverterer. Et stærkt kendskab til dit brand er guld værd for dine efterfølgende målrettede kampagner. Et kreativt brand vækker følelser og stemmer sindet. Undersøgelser viser, at kun fem procent af dine potentielle kunder i markedet, er klar til at handle her og nu. 95 procent er ikke. Alligevel taler vi til alle, som om de er klar til at klikke. Ved at dele indsatsen op i kreativ branding og målrettet markedsføring bruger du ressourcerne optimalt, men det kræver at du kan formidle dit værditilbud på en kreativ måde. But how!? Hvis man gerne vil styrke den kreative muskel, er man først og fremmest nødt til at vide, hvor den sidder. Med udgangspunkt i en generel indføring i kreativitet på et teoretisk niveau kommer vi med operationelle anbefalinger til, hvordan man styrker det kreative output i sin virksomhed, anlægger sig det rette tankesæt og udvikler kreative kampagner for sine budskaber/produkter."

Det lyder spændende, ikk'? Og det passer perfekt som modsvar på dagens workshop-tema. Nemlig hvordan vi aktiverer vores brand og digitale touchwheel i en tid, hvor kunderejser bliver sværere at tracke på tværs af kanaler, og 3. parts cookies og consent mode fylder meget i hverdagsdebatten over kaffemaskinen i marketingafdelingen.

PROGRAM:

08:30 - 08:55: Kaffe, bagværk og netværk

08:55: Velkommen v. Destination Vesterhavet

09:00 - 10:00: Magnus Banner, Superego

10:00 - 10:15: Pause
 

10:15 - 11:15: Workshop del 1

11:15 - 11:30: Pause

11:30 - 12:15: Workshop del 2

12:15 - 13:00: Frokost og netværk
 

Som altid er I mere end velkommen til at blive og hænge i netværket til en kop kaffe efter frokost.

Vi håber at se dig!

De bedste hilsner og go' weekend

Netværksmøderne er støttet af:

Danmarks Erhvervsfremmestyrelse