©  Foto:

Lokes Aften på Bork Vikingehavn

Tør du tilbringe en aften i Hel, vikingernes dødsrige?..

Når mørket er skyllet ind over Bork Vikingehavn torsdag d. 19. oktober, kan I opleve vikingetidens mest dystre sider. På denne mystiske aften i Lokes tegn udviskes grænserne mellem de levende og dødes verdener, og porten til dødsriget Hel står på vid gab. I løbet af aftenen kan man møde vikingernes vølve, der kan spå i runer. I vikingehusene kan man høre fortællinger om vikingernes liv ved ildens skær. Og i mørket mellem husene, kan man møde vikinger og andre mytiske personer, der bevæger sig mellem dødsrigerne. I vikingehallen kan man få varmen og lidt at spise, inden man igen begiver sig ud i mørket.