Hvide Sande TV Serie - Kommandobroen

"Hvide Sande" - TV2´s krimiserie

Foto: Astrid Dalum

Krimiserie optaget on location i Hvide Sande. Besøg byen – og oplev seriens mange rå og smukke locations krydret med skæve anekdoter og muntre vesterhavsfortællinger.

Besøg byen – og oplev filmens mange rå og smukke locations krydret med skæve anekdoter og muntre vesterhavsfortællinger. Læs her hvordan.

Hvide Sande og byens borgere er ren verdensklasse til ret mange ting. For eksempel opfindsomt iværksætteri, voldsomt gode fisk og skaldyr, autentiske havnemiljøer og ikke mindst en tsunami i alle former for brætsejlads.

Og det er netop en død tysk surfer på stranden i Hvide Sande der kickstartede TV2´s krimiserie ”Hvide Sande” som havde premiere mandag den 3. maj 2021.

Byen lagde i det meste af 2020 strande, havn, bymiljø, klitter, fyrtårn, vestenvind, sol og regn og ikke mindst hjælpsomme borgere til filmproduktionen skrevet af det meget succesrige krimiforfatterpar A.J. Kazinski alias Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich.